tirsdag den 8. april 2014

Hvorfor Netflix er alt for nice - et bud på en top-5


Advarsel: Man kan tit ende med at se noget, man har set (mange gange) før. Pas på med det. Eller omfavn det og vær den bedste nørd, du kan være.


Min blog er desværre ikke læst af nok til, at Netflix gider betale mig for at anbefale dem, men det skal nu ikke afholde mig fra at lave en top-5 over deres udbud for at gøre op med myten om, at der kun ligger l... derinde. 
Håber det vil inspirere dig. Lige meget hvad kan du jo starte med en gratis måned og se, om det er noget for dig. Hvis det er, koster det altså kun 79 slammers om måneden. 


Min top-5 (i absolut vilkårlig rækkefølge)

(Dele af det bedre borgerskab er med garanti lodret uenige i mine kvalitetskriterier; men så må de enten skrive en velbegrundet kommentar eller få deres egen blog at (sk)rive i.)

Veltrænet, much? Jeg får ALTID lyst til at træne som en gal, når jeg ser sådan noget her. Det går heldigvis hurtigt over igen. I biroller kan man i øvrigt nyde fantastiske John Hannah (hvis begravelsestale til vennen/elskeren i Four Weddings and a Funeral måske er det smukkeste, du (gen)ser i dag) og Lucy "Xena" Lawless som et herligt hedonistisk ægtepar, der forsøger at bruge deres gladiatorslaver til egen vinding. 


Australsk serie, som kombinerer legenden om gladiatorslaven Spartacus med en grafisk, meget overdreven volds-æstetik á la 300 med et overfladisk politisk lag og intriger, der kun lige og lige når Game of Thrones til tåneglen. Til gengæld overgår denne serie langt GoT i udpenslet nøgenhed og langvarige (langstrakte, faktisk) sexscener. Det er ikke verdens bedste serie, men der er altså et eller andet fascinerende og sært æggende ved vanvittige æreskodekser, total dødsforagt og uhyrligt veltrænede og veldrejede mænd og kvinder. 

Antal sæsoner: 4 (3 fortløbende, 1 prequel (Gods of the Arena - start med den)). De ligger alle på Netflix. 


I første sæson gæsteoptræder geniale Neil Patrick Harris som musiklæreren Wills gamle rival. Deres fejde når sit klimaks i en duet af Aerosmiths klassiker Dream On - og det er f...... fantastisk! Jeg er nødt til at blive venner med den mand...


Hadet af ældre, elsket af yngre. Hvorfor jeg i en alder af 31 år kan lide det er måske derfor en lille smule uforståeligt. Har faktisk kun set de 2 første sæsoner, og det er min fornemmelse, at det går noget ned ad bakke efter det. Men de 2 første sæsoner ER altså fede, rørende og meget, meget morsomme. Og så er det her nok den serie, jeg har set, der bedst, modigst og mest vedholdende adresserer emner som mobning, homofobi og - i forlængelse af de to - retten til at være den, man er, og elske den, man vil. Uanset alder. 

Og så må man heller ikke glemme, at serien virkelig forsøger at danne på ungdommen af i dag. Det vil sige, at der for hvert Lady Gaga-afsnit er et, hvor koret kun synger sange fra Fleetwood Macs plade Rumours (lyt og elsk), The Beatles, Bee Gees,  Billy Joel, Springsteen, Jackson, Journey, Queen og en hel masse andre. Det er vigtigt! Og om man kan lide arrangementerne eller ej: de her drenge og piger KAN altså synge. 

Antal sæsoner: 5 indtil videre, heraf er de 3 første tilgængelige på Netflix. 

Frank Underwood er ond. Meget ond. Og vi holder med ham.


HOUSE OF CARDS
Bare se det. Kevin Spacey og Robin Wright er vilde, samvittighedsløse og skyr ingen midler for at nå toppen. Og jeg elsker dem for det. 

Det er for fedt, at Netflix selv producerer serier. Deres Orange Is The New Black kan bestemt også noget. Det er ekstra sejt, at når en ny sæson kommer, ja så kommer der en HEL sæson på én gang! Og jeg har heldigvis HELE sæson 2 af HoC til gode endnu!

Antal sæsoner: 2 indtil videre, hvoraf begge er tilgængelige på Netflix - og kun på Netflix.


Ja, til tider er det sindssygt plat, men det er samtidig også uhyre intelligent politisk og sociokulturel satire. Og så er det jo bare hylende morsomt - i hvert fald fra sæson 3 og frem. Jeg vil også gerne være venner med Seth MacFarlane (hjernen og stemmen bag)...


FAMILY GUY
Jo mere jeg ser af det her, jo mere føler jeg, at det er bedre end The Simpsons. Men det skyldes måske, at jeg har set det her ret intensivt det seneste stykke tid, mens jeg har set så meget af Homer og co. igennem årene, at jeg næsten altid instinktivt zapper væk nu til dags. I virkeligheden behøver man ikke vælge. Begge dele er forrygende godt. Hvis du er en total noob i forhold til begge, så gør dig dig selv den tjeneste at starte en 3-4 sæsoner inde, hvor animationerne og jokesene begynder at sidde i skabet.  

Antal sæsoner: 12 indtil videre, heraf er sæson 4-9 tilgængelige på Netflix.


Det her er måske verdens bedste film. Og for én gangs skyld er den danske titel perfekt.


ROMANCING THE STONE / NU GÅR DEN VILDE SKATTEJAGT
I virkeligheden ville jeg have skrevet Modern FamilyBreaking Bad, SherlockHow I Met Your Mother eller andre genistreger som fx Aziz Ansaris stand-up shows her.

Men der ligger også en masse film og venter på Netflix. Og af dem er denne efterhånden 30 år gamle klassiker måske den bedste. Okay, måske er det ikke den bedste film. Men det er min yndlingsfilm. Michael Douglas, Kathleen Turner og Danny DeVito er aldeles vidunderlige, mens de er på jagt efter en smaragd i et Columbia, der på alle tænkelige og politisk ukorrekte måder fremstilles som røven af bananrepublikkernes 4. division. Se den. Og se den så igen.

Hvis du ikke gider Netflix, kan du jo altid overveje HBO Nordic (de har Game of Thrones!!! Og The Sopranos!!! Og alt muligt andet genialt!!!), Viaplay eller noget helt fjerde. Sean Penn fra 1999 og jeg kan anbefale det på det varmeste.


P.S.: Husk at gå i teatret. Ligegyldigt hvor, bare du gør det. Og læs bøger. Mange af dem.  













Ingen kommentarer:

Send en kommentar