onsdag den 14. august 2013

(Sociokul)Tur til Cuba - del I

Besøgte byer: Havana, Viñales (lille by tæt ved Pinar del Rio), Cienfuegos, Trinidad, Santa Clara og Cayo Santa Maria (som egentlig er et strandområde) 

Først og fremmest: Beklager, at jeg ikke nåede at skrive den annoncerede blog om TV-serien ’Glee’ og det had til de homoseksuelle, som desværre fylder frygtelig meget i verden for tiden. 


Denne her awesome dude, Cory Monteith, døde af en overdosis heroin i kombination med alkohol, mens vi var Internetløse i Cuba. Forfærdeligt trist.

Til gengæld var jeg en flittig dreng i Cubas land og tog en masse notater undervejs. Det betyder, at jeg har indsamlet nok betragtninger om Cubas land til at skrive hele to blogs om min og Ibens tur til Fidels socialistiske paradis. Dermed indskriver jeg mig i en stolt tradition af rejsedagbøger; en genre, som bl.a. en af folkeheltene i Cuba, Ernesto ’Che’ Guevara, også har excelleret i. 
På den måde skulle denne blog stadig gerne leve op til sin erklærede målsætning om at være en kulturel guide for læseren. For mødet med Cuba og befolkningen var bestemt et kulturelt clash for os!


Bedste ferie nogensinde!

Men kulturclash eller ej, så var det stadig den bedste ferie, jeg har nydt i mit unge (host, host) liv. Det skyldes jo selvfølgelig også, at jeg nød det privilegium at tilbringe tre vanvittigt interessante og dannende uger med min yndlingsperson i verden ;-)
Jeg har formet bloggen således, at den første del dækker dagene fra afrejsedagen onsdag d. 3/7 til d. 12.; i det tidsrum nåede vi at besøge byerne Havana, Viñales og Cienfuegos. På den måde håber jeg, at jeg både underholder og samtidig giver nogle tips til, hvordan man kunne overveje at gribe denne type ferie an. Og ja, jeg tvangsindlægger jer, kære læsere, til en masse billeder og en masse ligegyldige personlige anekdoter. Og sådan er det!  


In case you're wondering: Nej, det er ikke mig selv, der er min yndlingsperson i verden...

En lille smuttur til Havana på 17 timer

Vi drog fra mit barndomshjem i Tønder mod Hamburg (vi fløj derfra) kl. 7 onsdag morgen. Vi var bevæbnet med to rygsække indeholdende passende lidt tøj (der er varmt i Cuba, ikke?), en ordentlig mængde bøger – ni, for at være præcis (vi læste hele lortet) – samt selvfølgelig vores Bibel i form af en outdated version af Lonely Planet. Outdated eller ej, så var den stadig en stor, stor hjælp undervejs. Specielt fordi sprogbarrieren er så stor, som den altså er. Engelsktalende cubanere er en generel mangelvare i landet - og spanske verber er en ekstremt generel mangelvare hos Kristian og Iben. You do the math... HUSK derfor en parlør, hvis dit spanske er mere skraldespand end, ja, det modsatte af en skraldespand (bud på hvad det er, modtages gerne).

Vi fløj med Airfrance med mellemlanding i Charles de Gaulle lufthavnen i Paris (forfærdeligt sted). Jeg vil ikke rigtig anbefale det flyselskab (mere om det i del II), men de var ok billige og havde da et tidskonsumerende entertainment center ombord, så det var fint nok. Kl. 18 lokal tid var vi fremme (midnat i Danmark), og tre ugers eventyr kunne begynde.


Et par gode råd

Som overskriften vist mere end antyder, vil jeg lige smide et par gode råd ind til de uindviede:
Hvis du ikke skal bo på hotel, så forhør dig i dit (gerne spansktalende) netværk og spørg, om de har været i Cuba, og om de evt. kan anbefale et godt casa particular, som er the cuban way of (holiday)living; altså med andre ord en slags hostel. Det er billigt, men man kan risikere at ramme ind i noget ganske rædderligt, hvis man ikke passer på. Og her hjælper evt. sprogbarriere selvsagt heller ikke; for de fleste velopdragne mennesker er det i forvejen svært at takke nej til noget, fordi man synes det er under niveau, og hvis man ikke engang ved, hvordan man siger det? Dios mio, recipe for disaster right there!

Jeg kan dog anbefale en i Havana, nemlig den søde Mylaidis, som bor centralt, men dog en smule afsides (hvilket er raaaaaaaart) og har et helt netværk af søde mennesker i de andre turistbyer, der naturligvis også stiller deres hjem til rådighed, hvis du har penge. Kontakt mig gerne på Facebook, hvis du har opfølgende spørgsmål eller fx ønsker nogle adresser på casas.

Man skal ligeledes være opmærksom på, at de i Cuba kører en god omgang paralleløkonomi, hvilket vil sige, at turister har én møntfod (CUC, aka. Pesos Convertibles, som følger den amerikanske dollar), mens de indfødte cubanere har en anden (Monedas Nacionales; 24 af dem svarer til 1 CUC). Gæt selv, hvem der betaler mest for tingene… (dog med det forbehold, at det sikkert stemmer meget godt overens med ens rådighedsbeløb, rent procentuelt). Du kan ikke veksle til CUC hjemmefra, så husk evt. nogle Euro eller engelske pund; så klarer vekseleren resten (der er også en i lufthavnen, bare rolig).

Mht. taxaer i Cuba: Private er ekstremt udbredt, typisk i form af de gamle amerikanerbiler, som der er en million af. Du kan både hyre en selv eller tage en kollektiv taxa, som kører faste ruter, og hvor du kan betale med de indfødtes mønt, som du kan veksle til en del steder i deres ’Cadecas’. Der er også officielle ’Cubataxis’, som er dyrere. Til gengæld er du måske heldig, at der er seler i bilen… Fra lufthavnen betalte vi 30 CUC for at komme ind til Havana, men vi slap med 20 CUC, da vi skulle derud igen tre uger senere. Har man mod på at forhandle, kan man måske endda slippe billigere. Sørg evt. for at dele en taxa med andre, så I kan splitte regningen.


Cubanske øjebliksbilleder

Jeg har besluttet, at resten af denne første del bliver gengivet i den dagbogsform, den blev nedfældet i på min iPhone undervejs på ferien (lettere inspireret af nedenstående klip fra "The Rules of Attraction"). Når jeg refererer til steder, forklarer jeg i en parentes (som jeg elsker at bruge), hvad der menes, hvis det ikke giver sig selv. Og denne stream-of-consciousness garneres naturligvis stadig med en masse billeder fra turen (alle de gode billeder er taget af Iben, resten af mig). Håber det kan inspirere jer og give mod på at give et spændende land en velfortjent chance. Bon appetit.






Havana

3/7 - ankomst i Havana, indkvartering hos Mylaidis, møde med den første jinetero (mandlig cubansk hustler), derefter søvn!


4/7 - gåtur i byen og diverse parker, taxaer og biler en masse, forurening, Kristian gik i cigarfælden, Habana Centro/Vieja (bydele), Capitolio (plads med en stor awesome bygning). Museo Bellas Artes (fantastisk) og Museo Revolución (propagandistisk). Frokost på Café Paris med Guantanamera-band og stærke drinks. Umuligt at finde en lighter noget sted i byen (true story)... 


Lidt klassiske amerikanske biler fra 50'erne eller deromkring. Dette billede er taget kl. meget tidligt, så er på ingen måde repræsentativt for, hvor mange osende, ældgamle biler, der tøffer rundt i hovedstaden - og i resten af landet. Der er også Lada'er, Jugo'er osv. Det er faktisk lidt cool :-D

Powernap fra kl. 17-20, derefter stå i ly for et kæmpe regnskyl i halvanden time sammen med en masse cubanere; derefter Mojitos og kylling på stedet med den røde presenning, efterfulgt af en gåtur i Vedado og ved Malecon'en (en slags mole/bygningsværk, der følger havet). I seng kl. 2-ish..

5/7 - Kæmpe dumme taxachauffør i en taxa collectivo! Cottoro (sted, man skal køre mod for at nå til Hemingways hus) blev til Hotel Comodoro, Museo Hemingway til Marina Hemingway, hvorfor vi havnede i den forkerte ende af byen. Han kørte os ud til det bagefter, og forlangte 8 CUC - lokaltaxi blev effektivt gjort til turisttaxi. For nu at citere Kevin Kline i "Fisken de kaldte Wanda": Assssssssshooooooooole! Museet (Villa Finca Vigia) var heldigvis en rigtig god og spændende oplevelse. Vi tog billeder, havde en fin udsigt til hovedstaden og fik talt lidt tysk og engelsk med to turister, som vi delte en taxa med tilbage til byen. Rart. 



Papa, I'm coming home! Det var faktisk kæmpestort at besøge Hemingways hus. Har da trods alt læst alle hans væsentligste værker - med "The Sun Also Rises" som den evige favorit.
Bemærk i øvrigt meta-'selfien', amatørfotograf Kristian formår at lave. 

Efter det gik vi rundt i Vedado, som vi kun så i mørke aftenen før. Vi fandt endelig en lighter og så bl.a. Hotel Nacional (men kun udefra) - og fik pizza og kaffe på Dino's Pizza, hvor en tigger stod forholdsvis velklædt i døren. Og en anden sagde, at de ikke serverede mad (vi kunne se folk æde deres pizzaer halvanden meter derfra), men at han naturligvis kendte et godt sted. Bizart, hustlende folkefærd...
Vi brugte aftenen på at læse, ryge og drikke øl på Mylaidis (overdækkede) terrasse, mens det igen styrtregnede. Dejlig aften.

Slut på Havana – næste stop Viñales

Iben, José Martí i marmor, og Che i baggrunden
6/7 - Plaza Revolucion, José Martí statue, smukt, smukt udsyn over byen. Tog Viazul (turistbus) mod Viñales. Næste casa var hos Pupy, Norma og Luiz. Vi drak 3 stærke drinks (bl.a. Mojito og Ron Collins - senere brandert-omdøbt til Thompson), derefter cena (middag) i vores casa (koster typisk 8-10 CUC eksklusiv drikkevarer) med kylling, Frijoles (en slags lækker sort bønnesuppe), avocado, ris, salat, søde kartofler osv. 

7/7 - Tur rundt i dalen med Tito. Han var en meget, meget bovlam krikke af en guide. Vi udbad os specifikt, at vi IKKE ville forbi en cigarbonde, men han førte os selvfølgelig hen til en, som da også lige kunne smække nogle Mojitos sammen til 3 CUC stykket. Vi betakkede os, og derefter var stemningen mindre god. Vi kan i hvert fald ærligt sige, at Tito får vores koldeste anbefaling med på vejen - også selvom han i skrivende stund er ved at tage et engelskkursus (engelsksprogede guider er en generel mangelvare i Cuba).



Iben og Tito. Ikke ligefrem love at first sight. Heller ikke senere. Dog er 30 CUC for en 4-5 timers tur ikke ligefrem dyrt... PS: skoene stod heldigvis til at redde.

Men området ER smukt - no doubt about it. Og vi svømmede i en naturpool (kostede 2 CUC pr. snude, jo jo), hvor vi mødte danske Stine og Christina, som vi fra tid til anden slog pjalterne sammen med. Og Stine arbejder selvfølgelig sammen med Ibens bedste veninde, fordi verden jo bare er et kæmpestort sted (eller noget...).


Jeg sagde jo, at der er smukt i Viñales (bleg dansker aside).

Om aftenen spiste vi lidt smådårligt mad på en 'italiensk' restaurant. Mødte et nødstedt ungt tysk par - som vi også siden løb ind i - fik rigeligt med drinks og øller og dansede sammen med byens unge og gamle og en del andre turister oppe ved byens kirke, hvor der var fest hver aften. Mht. dansen: Det var mere bas-arm end salsa fra vores side, lad os sige det sådan... Cubanerne dansede derimod i serier, men alle er altså ikke lige gode. Og de går på danseskole i ungdommen, så de er ikke nødvendigvis født med rytme i kroppen.

8/7 - Lå ved poolen hele dagen oppe ved Hotel Los Jazmines og nød solen, udsigten over dalen, stærke drinks og hinanden. Eneste minus: En meget gøende og snerrende hund. Kattene og hønsene var ellers chilleren nok... 


For 3 CUC pr. snude kunne man hygge sig en hel dag i poolen oppe ved Hotel Los Jazmines - udsigten ud over dalen er simpelthen latterligt smuk! 

Vi fik middag i vores casa igen - denne gang fisk (pescado). Fint nok, men ensformigt tilbehør. Ensformigheden gør sig ligeledes gældende i al morgenmad i landet. Mango, papaya, guava, ananas, tortillas, kaffe, dårligt smør, kedeligt brød, kager, mango- eller anden frugtjuice osv. Men der er til gengæld rigeligt af det..

Iben var ikke ubetinget tilfreds med al den mad,
vi fik derovre. Det var jeg heller ikke ;-) 


Cienfuegos - en skøn by!

9/7 - Med taxi til Cienfuegos. Vi så Mural de la Prehistoria om morgenen. Afslapning/lur i Casa Violeta. Ud om aftenen, alt var næsten lukket. Spiste på en statsejet restaurant. Iben fik en lækker rejemenu, jeg en hamburger (officielt er der kun oksekød på de statsejede restaurationer). Dette bed ham i numsen dagen derpå... Hyggelig søvn på trods af Cubas blødeste og mest hjemmelavede madras.

10/7 - Jeg lå lidt syg med maven, Iben tog til Playa Rancho Luna med Stine og Christina. Så sygt lækker massør, som vores søde venner Mads og Steen ganske givet ville falde i svime over.





En mand på toppen af sin ydeevne. Ish... (thank God for western medicine)
Cienfuegos er lidt af en arkitektonisk perle. Bygningen i højre hjørne skulle have været et casino, hvis diktator Fulgencio Batista havde fået sin vilje i 50'erne. 

11/7 - Så byen Cienfuegos. Bl.a. Punta Gorda, Plaza José Martí. Vi skrev postkort og fik - uden at vide det - tegnet karikaturer af os. Spiste middag hos Violeta – som var en meget lækker krabberet (se højre hjørne i ovenstående madbillede).


How hot are we? Skal i øvrigt tilføjes, at vi - da mesterværkerne blev undfanget - ikke var i nærheden af en strand, og i øvrigt drak øl. Ibens strittende barm og generelle siddestilling er dog spot on.

12/7 - Un Cabron que bebe ròn! (sagt om ham den fulde modkørende, vi næsten kolliderede med på vej tilbage). REGN, lyn og dårlige veje tilbage til Cienfuegos – og altså en nærdødsoplevelse med en modkørende. Ellers en fantastisk dag. Vores taxachauffør var dejlige, grinende, semi-engelsktalende Eduardo. Han var meget stolt af El Ladas (hans elskede sovjetrussiske levn af en bil – med ny Toyota motor i) fortræffeligheder.


De fire musketerer i form af - fra venstre - Eduardo, som ikke er bange for at lave V-tegnet på trods af en 5-årig universitetsuddannelse og en månedsløn på 25 CUC, Stine og Christina (de to piger, vi mødte i Viñales), samt hende den smukke kæreste min. Det var også på dette pizzaria, vi mødte en vaskeægte wannabe-Jersey Shore-guido (læs lidt videre).

Vi så en Krokodille farm, sejlede i speedbåd i bugten, så en indiansk landsby (nu hotel), var ved Playa Larca, oplevede kæmpe aggressive myg. Prøvede og elskede snorkling, var på museum ved Playa Girón (Svinebugten). Som var mega propagandistisk! I får lige en billedrække derfra - denne dagstur kan anbefales på det kraftigste!



Seje krokodiller!


Sej tur i sej speedbåd i sejt sumplandskab!


Tidligere: Autentisk indiansk landsby. Nu: Hotel ;-)


Powercouple?


Well, we can be... Tjek i øvrigt vandets farve. Mums!

Inden vi kørte hjem, havde vi fornøjelsen af en vaskeægte, Jersey Shore-agtig Guido ved et pizzaria i Playa Giron – han stod og flexede i bar overkrop og lavede push-ups for at imponere tøserne – han var lidt af en Cabron. Lidt ligesom de her douchebags…


Stay tuned for del II!!!


I del II runder jeg resten af rejsen - stadig i noteform - og diskuterer the pros and cons of Cuba. Glæder mig!

lørdag den 22. juni 2013

Northside Festival 2013 - historien om en elendig festivalgænger

Sidste weekends Northside Festival beviste desværre til fulde, at der er en grund til, at jeg ikke har været på Roskilde Festival siden 2004 (hvor David Bowie meldte afbud i sidste øjeblik), og at de sidste mange år kun har været viet til rytmiske koncerter med store navne, et par én-dages ture til Smukfest samt to år på SPOT Festival - som er dejlig kort og tæt på min lejlighed (mums!).            

Det startede ellers godt. Der var kølig hvidvin i glasset, kolde Ceres Top i køleren, og jeg fandt outfittet fra seneste SPOT frem igen:


Mig og min medvært Mikkel fra de legendariske radiodage. På rigtig pseudo-hipstermanér har billedet selvfølgelig været en tur igennem Instagram.

Min kæreste Iben og jeg kom derud, og alt var hyggeligt. Vi fik mødt nogle forskellige folk, drukket nogle øl og Tempt Cider (bare fordi), hørte Love Shop og go'e gamle Kaizers Orchestra. Vi hyggede lidt mere, drak lidt mere, spiste nogle ok lækre 'Nordiske Hotdogs' og havde endda overskud til at nyde en kop kaffe...

...men så ramte både min bedre halvdel og jeg muren. Muren var i dette tilfælde en blanding af kuldskærhed, træthed og komplet og helt og aldeles udtalt ligegyldighed over for de bands, der ventede på programmet resten af fredagen. Vi kæmpede os igennem det irske band Keane, men efter det var der udsolgt. Vi smuttede hjem i en taxa og faldt i søvn på sofaen til noget så højaktuelt og vedkommende som det allerførste afsnit af Sommer i Sunny Beach

Imens kunne resten af publikum nyde bands som The Knife, Nephew og Spleen United. Suk...


Og det blev værre...

...for lørdagen bød på et ordentligt regnskyl om eftermiddagen, hvilket betød, at dagen blev tilbragt på sofaen med tv-serien Glee, inden vi havde en middagsaftale med vores fantastiske venner fra byens homomiljø om aftenen. Jeg formåede dog at komme ud på festivalpladsen omkring kl. 22.30, hvilket betød, at jeg gik glip af festivalens absolutte hovednavn: 

Nick spekulerer på, hvordan det føles IKKE at få 5- og 6-stjernede anmeldelser. Det finder han næppe nogensinde ud af...
                                                               
This legendary dude? Den koncert fik jeg ikke lige set... (til mit forsvar skal det dog siges, at jeg havde fornøjelsen af ham på Roskilde Festival i 2002 - fordi jeg er gammel...)

Resten af aftenen gik med at finde folk, der tilsyneladende ikke ville findes, samt en Shaka Loveless-koncert - alene! Heldigvis endte aftenen/natten på G-Bar, hvor min kæreste og de fabelagtige bøsser var taget ned for at danse. Jeg elsker sgu det sted - føler mig som en bedre danser og en smukkere mand dernede :-)


Søndag var revanchetid - øh, not!    

Vejret var stadig lidt smådårligt, tømmermændene ikke helt små, og sofaen og Glee lokkede igen. Vi tog os dog sammen og kom ud på pladsen omkring kl. 19.30 og nåede således at se brudstykker af bl.a. Arctic Monkeys og Fallulah, som jo spiller 900 gange om året rundt omkring i Danmark. Man kunne måske have prioriteret anderledes, for vi var i hvert fald så tappet for energi og (igen) så kuldskære, at vi missede festivalens andet helt store hovednavn:

Portishead

Vi er måske gamle, men ALLE i verden elsker os...

Portishead fik helt fænomenale anmeldelser af deres koncert på NS13 - hvad jeg ville give den? Aner det ikke; jeg smuttede hjem en halv time før, koncerten begyndte... Til mit forsvar skal det dog her siges, at de spillede sent søndag aften - efter kl. 22, i hvert fald (uhh, mega sent) - og, at det var koldt. Gud, hvor er jeg gammel...    

Vi fik dog set lidt af de her fyres koncert:

Band of Horses 

I could sleep, I could sleeeeee-eee-eeep! Så er vi to - flot skæg, dog...

Inden vi tog derud, nævnte jeg Band of Horses som et band, jeg egentlig godt kan lide. Min smukke og awesome kæreste synes derimod, at de er vanvittigt ensformige i deres lyd, og lige en tand for indie-/country-deprimerede. Efter at have set dem live er jeg sgu desværre lidt enig. Det var ikke synderligt imponerende - faktisk ret kedeligt. Og det var koldt, og lyden forsvandt pænt meget i vinden (Metusalem er tilsyneladende en fucking youngster i forhold til mig!)


Op på hesten igen (pun!)

Her til sidst vil jeg gerne understrege, at jeg har kæmpe respekt for det arrangement, Northside Festival efterhånden har udviklet sig til. Det er så godt gået og vidner om, at det er dygtige folk, der styrer organisationen. Bare fordi jeg er ældre end verden og åbenbart er ude af stand til at klæde mig på efter vejret, betyder det ikke, at Aarhus ikke kan være stolt af at have fået banket et relevant og værdigt alternativ til resten af landets festivaler op. Og jeg vil derfor ikke udelukke, at jeg prøver at finde ind til den sidste rest af selvrespekt og giver NS14 et skud om et års tid.

Og nu vi taler om stolthed, kan jeg på falderebet løfte sløret for emnet for mit næste indlæg. Det bliver en anbefaling af Glee kædet sammen med det had til de homoseksuelle, der desværre også findes her i landet. Hvad enten vi snakker på gadeplan eller i redaktionslokalet hos JP i Viby. 

Jeg forventer, at det ligger klar, inden Iben og jeg drager mod Cuba i starten af juli.

Hasta luego. 


torsdag den 30. maj 2013

Teater inspireret af filmgenrer = awesome awesomeness!

Forleden faldt jeg over et interessant link på Facebook, som odenseanske Teater Momentum havde postet. Jeg klikkede derfor videre ind på deres hjemmeside og kunne bl.a. læse dette:

"Momentums syvende volume vil give publikum tre underholdende, intense og nervepirrende forestillinger. Vi vil tage livtag med tre historier, som man kender særdeles godt fra filmens verden: Et bankrøveri, en zombieepidemi og en rumrejse til et nyt solsystem. Vi inviterer publikum helt tæt på de livsfarlige situationer, som udspiller sig i disse ubegribelige historier: Vi er med på nærmeste hold, når to barndomsvenner skal prøve at komme levende ud af et mislykket bankrøveri, som de selv har begået. Vi er med som bryllupsgæster, når familiefesten udvikler sig til et fangenskab i en kælder omringet af levende døde. Og vi er med på rejsen, når tre astronauter strander ved en fremmed stjerne."

Jeg synes det er en rigtig spændende idé, og det pirrer mig rent personligt, fordi min kærlighed til filmmediet i virkeligheden nok er større end til teatret - også selvom jeg til daglig arbejder med sidstnævnte. Og jeg kan da slet ikke lade være med at begynde at forestille mig, hvilke film fra de nævnte genrer, som de kære kreative mennesker lader sig inspirere af.

Bliver det fx?

90'ernes ubetinget bedste kriminalfilm, Michael Manns "Heat", med Al Pacino, Robert De Niro og Val Kilmer i nogle af karrierens absolut bedste præstationer. Hvis du ikke har set den her film, kan jeg kun anbefale dig at komme i gang ASAP! Hvor mange film kan påstå at være så badass, at "The Dark Knight" ligefrem har modelleret sin egen ikoniske åbningsscene efter den? 

Powerful is what it is!


Eller skal man forvente skuespillere i trikot á la dette?

I det mindste triller jeg ikke rundt i en kørestol i den her. Men skaldetheden? Suk...


Eller er vi ovre i rendyrket TV-serieland for at undgå at lave "Night of the Living Dead VII"?

Zombier er sgu awesome nok - og jeg har kun hørt gode ting om "The Walking Dead" - nogen der ser det?


Lige meget hvad er projektet spændende. Og Teater Momentum er sådan bygget op, at de hver sæson har en kunstnerisk ansvarlig tilknyttet, samt tre faste skuespillere. Og de har netop offentliggjort den kommende sæsons spillere, hvoraf jeg forventer mig meget af især de to (den sidste kender jeg ikke). Steffen Nielsen har jeg ikke set spille, men han fik kæmpe ros for sin rolle som Doppler i forestillingen af samme navn (efter Erlend Loes roman) - forrige år interviewede jeg nogle unge, som nævnte den forestilling og hans præstation som den bedste oplevelse, de havde haft i teatret. Vægtige ord fra fremtidens teatergængere, hvis I spørger mig.

Og Christine Sønderris er en helt fænomenal ung actrice - jeg har efterhånden set hende i et par forskellige forestillinger, og det er min klare forventning og (mave)fornemmelse, at hun er et kæmpe, kæmpe, kæmpe navn om 10-15 år. Og forhåbentlig ikke kun i teaterkredse. Eller kun i Danmark. The kid's a genius!

Jeg er personligt en kæmpe-giga-monster fan af tværmedialitet (eller crossmedia eller transmedia eller whatever det hedder for tiden). Og jeg mener, at det er en kunstnerisk livsnødvendighed, at kunstformerne låner og lader sig inspirere af hinanden. 
Og hvis denne krog med filmgenrerne samtidig også betyder, at det lille odenseanske teater får fat i et yngre, mere filminteresseret publikum og lokker dem i teatret, kan jeg kun bifalde det og klappe i mine små, fedtede hænder (som i øvrigt ser sådan her ud fra tid til anden - bare fordi...).

Følg mig gerne på Instagram, hvis du lyster.