Det fede ved Spot er formen på festivalen. Den er fucking fortrinlig. Korte (og mange) koncerter i gåafstand fra hinanden, mulighed for at shoppe lidt rundt og lade sig inspirere, samt naturligvis årets bedste undskyldning for at gå med solbriller inden døre. Jeg kan med andre ord anbefale alle at prøve det bare én gang i deres liv.
 |
Den officielle SPOT-uniform. |
Her følger et kort resumé af høj- og lavpunkter fra min festival og dermed forhåbentlig et par bud på kommende musikalske kærlighedsforhold til jer, kære læsere.
Fredag:
 |
Bosses will be bosses. |
Min kammerat Mikkel og jeg startede dagen med en ølbajer, komplimenter til hinandens generelle awesomeness/påklædning og med at lægge en plan for dagen.
Vi lagde ud med at se en kort dokumentar om Peter Sommer på Åbne Scene på Godsbanen. Efter filmen forkælede hovedpersonen os med 5-6 numre, og manner, hvor er hans stemme bare af en anden verden!
SCC
Efter Hr. Sommer var det dog tid til at stå lidt op og rock out with our c.... out. Derfor valgt faldet på det danske band Lovespeed som næste koncertoplevelse. Denne koncert foregik på en af scenerne i Scandinavian Congress Center (SCC), som SPOT har benyttet de sidste to år. Lyden er ikke altid prangende; men til gengæld er der god plads til at stå og lytte, hoppe, hvis man er til det, og generelt bare tage musikken ind.Med hensyn til bandet, så var de hamrende fede og affødte følgende FB-update fra undertegnede undervejs:
Men så igen: Jeg var sgu da til musikfestival. Rock'n'roll!
Undervejs havde vi fået følgeskab af både flere tørstige og musikkyndige sjæle, samt min kusine Zofie på 19. En rockstjerninde in spe:
Grundet sin store modenhed passede hun som fod i hose til vores gruppe af mere eller afdankede verdensmænd (og hun tog et uhyre VIGTIGT billede af sin fætter - men mere om det længere nede).
Musikhuset
Musikhuset Aarhus' Lille Sal var den perfekte ramme for den smukke svensk-japanske singer/songwriter Sumie. Fantastisk stemme. Liiiiidt langsomt og (til tider) kedeligt for min smag, men andre i gruppen syntes, at hun var aldeles perfekt.Efter denne vellykkede ekskursion forvildede vi os senere ind til en gedigen omgang svensk skrige punk-rock på Filuren - det var imponerende. Imponerende dårligt.
SCC
Tilbage i SCC gav vi bandet Julias Moon en chance. De er primært kendt for radiohittet 'Bay', som virkelig er en lækker og ualmindeligt catchy sang. Men resten af koncerten var altså en anelse kedelig. Det var simpelthen for pænt og poleret.
Pænhed kan man til gengæld ikke beskylde Reptile Youth for!
De er støjende, melodiske, energiske og et helt igennem fantastisk live-band. Forsanger Mads Damsgaard Kristensen er det naturlige centrum. Manner, hvor kan den mand både synge og bruge/ødelægge sig selv (med sin ekstremt hasarderede stage-diving). Om han vil det eller ej, minder hans gebærden sig på scenen efter min mening lidt om legendariske Michael Hutchence fra dengang, INXS var verdens måske største band. Men måske skyldes det bare håret...
Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med bandet, så start med 'Speeddance'.
Pænhed kan man til gengæld ikke beskylde Reptile Youth for!
 |
Måske landets mest rockstjerne-agtige rockstjerne pt. Læs fx denne artikel fra Politiken i anledning af hans 30-års fødselsdag. |
Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med bandet, så start med 'Speeddance'.
Lørdag
Dag 2 startede med lidt øl, biksemad og dasen i sollyset. |
Livet ER altså ikke det værste, man har! |
Voxhall
Herefter gik turen hen på det dejlige spillested Voxhall for at høre bandet The White Album. Bandet har dels været opvarmning for Kashmir på deres seneste turné, dels forpligter deres navn jo en anelse; i hvert fald hvis ens publikum består af hardcore Beatles-fans som denne blogger.Nuvel. Det var ikke en dårlig koncert. Det var bare folk-music på den der lidt melankolsk-kedelige måde, som ganske givet maner til besindighed og refleksion, men sateme ikke er særligt underholdende at overvære live. Hør dem på plade i stedet.
SCC
Til gengæld var næste koncert mit personlige højdepunkt fra årets SPOT. Bandet The Awesome Welles blæste mig fuldstændig helt og aldeles omkuld! |
Bandets forsanger Adam Allen er en kommende kæmpestjerne. Ud over en superfed stemme har han en skøn dualitet i sit udtryk, hvor han det ene øjeblik er en bebrillet Simon Emil-agtig type, for det næste at smide brillerne og være en regulær BOSS. |
Atlas
Efter denne optur af enorme dimensioner drog vi tilbage mod Voxhall, nærmere bestemt deres søsterscene Atlas, høje på humør og alkohol. Målet var en koncert med heavybandet The Malpractice, og midlet var sprut, smøger og fede foto-locations. Se selv: |
De andre døbte os 'Pygmæen & Stankelbenet'. Hvad kan jeg sige, andet end: #hatersgonnahate |
Og ja, det her skete:
 |
Hvor tit sker det lige, at motivet til verdens potentielt fedeste pladecover åbenbarer sig? Tak til kusine Zofie for at spotte denne enestående mulighed :) |
Selve koncerten var til gengæld kedelig noget af et antiklimaks oven på The Awesome Welles. Jeg kunne ikke rigtig hitte ud af, hvad de ville. Det var mere kedeligt end tungt, og mere skingert end larmende. Oh well...
Tilbage i SCC og Musikhuset - This is the end...
Aftenens sidste del bestod for mit vedkommende af en cocktail bestående af henholdsvis Psyched Up Janis i SCC og Kellermensch i Musikhusets Store Sal.Specielt førstnævnte havde jeg glædet mig nærmest uklædeligt meget til. Men det viste sig desværre at være et 90'er-nostalgitrip uden særligt meget substans. Underholdende var det heller ikke rigtigt. Efter 'I Died In My Teens' var jeg derfor den, der var skredet.
Jeg måtte dog desværre sande, at et par døgns vellevned og intensiv koncertkigning sad i benene; efter 2-3 numre med de esbjergensiske hårdrockere måtte jeg derfor kapitulere og svigte mine brothers and sisters in arms. Hvad de fik resten af festivalen til at gå med, må guderne vide...
Konklusion:
1) Jeg ææææææælsker SPOT!
2) Jeg kommer tilbage til næste år!
og
3) Hvis man spiser nedenstående til morgenmad for tit, skal man sørge for at dyrke lidt motion.
 |
Breakfast of champions? |
 |
Par-badminton er sjovere end alt! |
