 |
| Besøgte byer: Havana, Viñales (lille by tæt ved Pinar del Rio), Cienfuegos, Trinidad, Santa Clara og Cayo Santa Maria (som egentlig er et strandområde) |
Først og fremmest: Beklager, at jeg ikke nåede at skrive den annoncerede blog om TV-serien ’Glee’ og det had til de homoseksuelle, som desværre fylder frygtelig meget i verden for tiden.
 |
| Denne her awesome dude, Cory Monteith, døde af en overdosis heroin i kombination med alkohol, mens vi var Internetløse i Cuba. Forfærdeligt trist. |
Til gengæld var jeg en flittig dreng i Cubas land og tog en masse notater undervejs. Det betyder, at jeg har indsamlet nok betragtninger om Cubas land til at skrive hele to blogs om min og Ibens tur til Fidels socialistiske paradis. Dermed indskriver jeg mig i en stolt tradition af rejsedagbøger; en genre, som bl.a. en af folkeheltene i Cuba, Ernesto ’Che’ Guevara, også har excelleret i.
På den måde skulle denne blog stadig gerne leve op til sin erklærede målsætning om at være en kulturel guide for læseren. For mødet med Cuba og befolkningen var bestemt et kulturelt clash for os!
Bedste ferie nogensinde!
Men kulturclash eller ej, så var det stadig den bedste ferie, jeg har nydt i mit unge (host, host) liv. Det skyldes jo selvfølgelig også, at jeg nød det privilegium at tilbringe tre vanvittigt interessante og dannende uger med min yndlingsperson i verden ;-)Jeg har formet bloggen således, at den første del dækker dagene fra afrejsedagen onsdag d. 3/7 til d. 12.; i det tidsrum nåede vi at besøge byerne Havana, Viñales og Cienfuegos. På den måde håber jeg, at jeg både underholder og samtidig giver nogle tips til, hvordan man kunne overveje at gribe denne type ferie an. Og ja, jeg tvangsindlægger jer, kære læsere, til en masse billeder og en masse ligegyldige personlige anekdoter. Og sådan er det!
 |
| In case you're wondering: Nej, det er ikke mig selv, der er min yndlingsperson i verden... |
En lille smuttur til Havana på 17 timer
Vi drog fra mit barndomshjem i Tønder mod Hamburg (vi fløj derfra) kl. 7 onsdag morgen. Vi var bevæbnet med to rygsække indeholdende passende lidt tøj (der er varmt i Cuba, ikke?), en ordentlig mængde bøger – ni, for at være præcis (vi læste hele lortet) – samt selvfølgelig vores Bibel i form af en outdated version af Lonely Planet. Outdated eller ej, så var den stadig en stor, stor hjælp undervejs. Specielt fordi sprogbarrieren er så stor, som den altså er. Engelsktalende cubanere er en generel mangelvare i landet - og spanske verber er en ekstremt generel mangelvare hos Kristian og Iben. You do the math... HUSK derfor en parlør, hvis dit spanske er mere skraldespand end, ja, det modsatte af en skraldespand (bud på hvad det er, modtages gerne).Vi fløj med Airfrance med mellemlanding i Charles de Gaulle lufthavnen i Paris (forfærdeligt sted). Jeg vil ikke rigtig anbefale det flyselskab (mere om det i del II), men de var ok billige og havde da et tidskonsumerende entertainment center ombord, så det var fint nok. Kl. 18 lokal tid var vi fremme (midnat i Danmark), og tre ugers eventyr kunne begynde.
Et par gode råd
Som overskriften vist mere end antyder, vil jeg lige smide et par gode råd ind til de uindviede:Hvis du ikke skal bo på hotel, så forhør dig i dit (gerne spansktalende) netværk og spørg, om de har været i Cuba, og om de evt. kan anbefale et godt casa particular, som er the cuban way of (holiday)living; altså med andre ord en slags hostel. Det er billigt, men man kan risikere at ramme ind i noget ganske rædderligt, hvis man ikke passer på. Og her hjælper evt. sprogbarriere selvsagt heller ikke; for de fleste velopdragne mennesker er det i forvejen svært at takke nej til noget, fordi man synes det er under niveau, og hvis man ikke engang ved, hvordan man siger det? Dios mio, recipe for disaster right there!
Jeg kan dog anbefale en i Havana, nemlig den søde Mylaidis, som bor centralt, men dog en smule afsides (hvilket er raaaaaaaart) og har et helt netværk af søde mennesker i de andre turistbyer, der naturligvis også stiller deres hjem til rådighed, hvis du har penge. Kontakt mig gerne på Facebook, hvis du har opfølgende spørgsmål eller fx ønsker nogle adresser på casas.
Man skal ligeledes være opmærksom på, at de i Cuba kører en god omgang paralleløkonomi, hvilket vil sige, at turister har én møntfod (CUC, aka. Pesos Convertibles, som følger den amerikanske dollar), mens de indfødte cubanere har en anden (Monedas Nacionales; 24 af dem svarer til 1 CUC). Gæt selv, hvem der betaler mest for tingene… (dog med det forbehold, at det sikkert stemmer meget godt overens med ens rådighedsbeløb, rent procentuelt). Du kan ikke veksle til CUC hjemmefra, så husk evt. nogle Euro eller engelske pund; så klarer vekseleren resten (der er også en i lufthavnen, bare rolig).
Mht. taxaer i Cuba: Private er ekstremt udbredt, typisk i form af de gamle amerikanerbiler, som der er en million af. Du kan både hyre en selv eller tage en kollektiv taxa, som kører faste ruter, og hvor du kan betale med de indfødtes mønt, som du kan veksle til en del steder i deres ’Cadecas’. Der er også officielle ’Cubataxis’, som er dyrere. Til gengæld er du måske heldig, at der er seler i bilen… Fra lufthavnen betalte vi 30 CUC for at komme ind til Havana, men vi slap med 20 CUC, da vi skulle derud igen tre uger senere. Har man mod på at forhandle, kan man måske endda slippe billigere. Sørg evt. for at dele en taxa med andre, så I kan splitte regningen.
Cubanske øjebliksbilleder
Jeg har besluttet, at resten af denne første del bliver gengivet i den dagbogsform, den blev nedfældet i på min iPhone undervejs på ferien (lettere inspireret af nedenstående klip fra "The Rules of Attraction"). Når jeg refererer til steder, forklarer jeg i en parentes (som jeg elsker at bruge), hvad der menes, hvis det ikke giver sig selv. Og denne stream-of-consciousness garneres naturligvis stadig med en masse billeder fra turen (alle de gode billeder er taget af Iben, resten af mig). Håber det kan inspirere jer og give mod på at give et spændende land en velfortjent chance. Bon appetit.Havana
3/7 - ankomst i Havana, indkvartering hos Mylaidis, møde med den første jinetero (mandlig cubansk hustler), derefter søvn! |
| Lidt klassiske amerikanske biler fra 50'erne eller deromkring. Dette billede er taget kl. meget tidligt, så er på ingen måde repræsentativt for, hvor mange osende, ældgamle biler, der tøffer rundt i hovedstaden - og i resten af landet. Der er også Lada'er, Jugo'er osv. Det er faktisk lidt cool :-D |
Powernap fra kl. 17-20, derefter stå i ly for et kæmpe regnskyl i halvanden time sammen med en masse cubanere; derefter Mojitos og kylling på stedet med den røde presenning, efterfulgt af en gåtur i Vedado og ved Malecon'en (en slags mole/bygningsværk, der følger havet). I seng kl. 2-ish..
5/7 - Kæmpe dumme taxachauffør i en taxa collectivo! Cottoro (sted, man skal køre mod for at nå til Hemingways hus) blev til Hotel Comodoro, Museo Hemingway til Marina Hemingway, hvorfor vi havnede i den forkerte ende af byen. Han kørte os ud til det bagefter, og forlangte 8 CUC - lokaltaxi blev effektivt gjort til turisttaxi. For nu at citere Kevin Kline i "Fisken de kaldte Wanda": Assssssssshooooooooole! Museet (Villa Finca Vigia) var heldigvis en rigtig god og spændende oplevelse. Vi tog billeder, havde en fin udsigt til hovedstaden og fik talt lidt tysk og engelsk med to turister, som vi delte en taxa med tilbage til byen. Rart.
 |
| Papa, I'm coming home! Det var faktisk kæmpestort at besøge Hemingways hus. Har da trods alt læst alle hans væsentligste værker - med "The Sun Also Rises" som den evige favorit. Bemærk i øvrigt meta-'selfien', amatørfotograf Kristian formår at lave. |
Efter det gik vi rundt i Vedado, som vi kun så i mørke aftenen før. Vi fandt endelig en lighter og så bl.a. Hotel Nacional (men kun udefra) - og fik pizza og kaffe på Dino's Pizza, hvor en tigger stod forholdsvis velklædt i døren. Og en anden sagde, at de ikke serverede mad (vi kunne se folk æde deres pizzaer halvanden meter derfra), men at han naturligvis kendte et godt sted. Bizart, hustlende folkefærd...
Vi brugte aftenen på at læse, ryge og drikke øl på Mylaidis (overdækkede) terrasse, mens det igen styrtregnede. Dejlig aften.
Slut på Havana – næste stop Viñales
 |
| Iben, José Martí i marmor, og Che i baggrunden |
7/7 - Tur rundt i dalen med Tito. Han var en meget, meget bovlam krikke af en guide. Vi udbad os specifikt, at vi IKKE ville forbi en cigarbonde, men han førte os selvfølgelig hen til en, som da også lige kunne smække nogle Mojitos sammen til 3 CUC stykket. Vi betakkede os, og derefter var stemningen mindre god. Vi kan i hvert fald ærligt sige, at Tito får vores koldeste anbefaling med på vejen - også selvom han i skrivende stund er ved at tage et engelskkursus (engelsksprogede guider er en generel mangelvare i Cuba).
 |
| Iben og Tito. Ikke ligefrem love at first sight. Heller ikke senere. Dog er 30 CUC for en 4-5 timers tur ikke ligefrem dyrt... PS: skoene stod heldigvis til at redde. |
Men området ER smukt - no doubt about it. Og vi svømmede i en naturpool (kostede 2 CUC pr. snude, jo jo), hvor vi mødte danske Stine og Christina, som vi fra tid til anden slog pjalterne sammen med. Og Stine arbejder selvfølgelig sammen med Ibens bedste veninde, fordi verden jo bare er et kæmpestort sted (eller noget...).
 |
| Jeg sagde jo, at der er smukt i Viñales (bleg dansker aside). |
Om aftenen spiste vi lidt smådårligt mad på en 'italiensk' restaurant. Mødte et nødstedt ungt tysk par - som vi også siden løb ind i - fik rigeligt med drinks og øller og dansede sammen med byens unge og gamle og en del andre turister oppe ved byens kirke, hvor der var fest hver aften. Mht. dansen: Det var mere bas-arm end salsa fra vores side, lad os sige det sådan... Cubanerne dansede derimod i serier, men alle er altså ikke lige gode. Og de går på danseskole i ungdommen, så de er ikke nødvendigvis født med rytme i kroppen.
8/7 - Lå ved poolen hele dagen oppe ved Hotel Los Jazmines og nød solen, udsigten over dalen, stærke drinks og hinanden. Eneste minus: En meget gøende og snerrende hund. Kattene og hønsene var ellers chilleren nok...
 |
| For 3 CUC pr. snude kunne man hygge sig en hel dag i poolen oppe ved Hotel Los Jazmines - udsigten ud over dalen er simpelthen latterligt smuk! |
Vi fik middag i vores casa igen - denne gang fisk (pescado). Fint nok, men ensformigt tilbehør. Ensformigheden gør sig ligeledes gældende i al morgenmad i landet. Mango, papaya, guava, ananas, tortillas, kaffe, dårligt smør, kedeligt brød, kager, mango- eller anden frugtjuice osv. Men der er til gengæld rigeligt af det..
 |
| Iben var ikke ubetinget tilfreds med al den mad, vi fik derovre. Det var jeg heller ikke ;-) |
Cienfuegos - en skøn by!
9/7 - Med taxi til Cienfuegos. Vi så Mural de la Prehistoria om morgenen. Afslapning/lur i Casa Violeta. Ud om aftenen, alt var næsten lukket. Spiste på en statsejet restaurant. Iben fik en lækker rejemenu, jeg en hamburger (officielt er der kun oksekød på de statsejede restaurationer). Dette bed ham i numsen dagen derpå... Hyggelig søvn på trods af Cubas blødeste og mest hjemmelavede madras.10/7 - Jeg lå lidt syg med maven, Iben tog til Playa Rancho Luna med Stine og Christina. Så sygt lækker massør, som vores søde venner Mads og Steen ganske givet ville falde i svime over.
 |
| En mand på toppen af sin ydeevne. Ish... (thank God for western medicine) |
 |
| Cienfuegos er lidt af en arkitektonisk perle. Bygningen i højre hjørne skulle have været et casino, hvis diktator Fulgencio Batista havde fået sin vilje i 50'erne. |
11/7 - Så byen Cienfuegos. Bl.a. Punta Gorda, Plaza José Martí. Vi skrev postkort og fik - uden at vide det - tegnet karikaturer af os. Spiste middag hos Violeta – som var en meget lækker krabberet (se højre hjørne i ovenstående madbillede).
 |
| How hot are we? Skal i øvrigt tilføjes, at vi - da mesterværkerne blev undfanget - ikke var i nærheden af en strand, og i øvrigt drak øl. Ibens strittende barm og generelle siddestilling er dog spot on. |
12/7 - Un Cabron que bebe ròn! (sagt om ham den fulde modkørende, vi næsten kolliderede med på vej tilbage). REGN, lyn og dårlige veje tilbage til Cienfuegos – og altså en nærdødsoplevelse med en modkørende. Ellers en fantastisk dag. Vores taxachauffør var dejlige, grinende, semi-engelsktalende Eduardo. Han var meget stolt af El Ladas (hans elskede sovjetrussiske levn af en bil – med ny Toyota motor i) fortræffeligheder.
 |
| De fire musketerer i form af - fra venstre - Eduardo, som ikke er bange for at lave V-tegnet på trods af en 5-årig universitetsuddannelse og en månedsløn på 25 CUC, Stine og Christina (de to piger, vi mødte i Viñales), samt hende den smukke kæreste min. Det var også på dette pizzaria, vi mødte en vaskeægte wannabe-Jersey Shore-guido (læs lidt videre). |
Vi så en Krokodille farm, sejlede i speedbåd i bugten, så en indiansk landsby (nu hotel), var ved Playa Larca, oplevede kæmpe aggressive myg. Prøvede og elskede snorkling, var på museum ved Playa Girón (Svinebugten). Som var mega propagandistisk! I får lige en billedrække derfra - denne dagstur kan anbefales på det kraftigste!
 |
| Seje krokodiller! |
 |
| Sej tur i sej speedbåd i sejt sumplandskab! |
 |
| Tidligere: Autentisk indiansk landsby. Nu: Hotel ;-) |
 |
| Powercouple? |
 |
| Well, we can be... Tjek i øvrigt vandets farve. Mums! |
Inden vi kørte hjem, havde vi fornøjelsen af en vaskeægte, Jersey Shore-agtig Guido ved et pizzaria i Playa Giron – han stod og flexede i bar overkrop og lavede push-ups for at imponere tøserne – han var lidt af en Cabron. Lidt ligesom de her douchebags…
 |
| Stay tuned for del II!!! |
I del II runder jeg resten af rejsen - stadig i noteform - og diskuterer the pros and cons of Cuba. Glæder mig!
