torsdag den 30. maj 2013

Teater inspireret af filmgenrer = awesome awesomeness!

Forleden faldt jeg over et interessant link på Facebook, som odenseanske Teater Momentum havde postet. Jeg klikkede derfor videre ind på deres hjemmeside og kunne bl.a. læse dette:

"Momentums syvende volume vil give publikum tre underholdende, intense og nervepirrende forestillinger. Vi vil tage livtag med tre historier, som man kender særdeles godt fra filmens verden: Et bankrøveri, en zombieepidemi og en rumrejse til et nyt solsystem. Vi inviterer publikum helt tæt på de livsfarlige situationer, som udspiller sig i disse ubegribelige historier: Vi er med på nærmeste hold, når to barndomsvenner skal prøve at komme levende ud af et mislykket bankrøveri, som de selv har begået. Vi er med som bryllupsgæster, når familiefesten udvikler sig til et fangenskab i en kælder omringet af levende døde. Og vi er med på rejsen, når tre astronauter strander ved en fremmed stjerne."

Jeg synes det er en rigtig spændende idé, og det pirrer mig rent personligt, fordi min kærlighed til filmmediet i virkeligheden nok er større end til teatret - også selvom jeg til daglig arbejder med sidstnævnte. Og jeg kan da slet ikke lade være med at begynde at forestille mig, hvilke film fra de nævnte genrer, som de kære kreative mennesker lader sig inspirere af.

Bliver det fx?

90'ernes ubetinget bedste kriminalfilm, Michael Manns "Heat", med Al Pacino, Robert De Niro og Val Kilmer i nogle af karrierens absolut bedste præstationer. Hvis du ikke har set den her film, kan jeg kun anbefale dig at komme i gang ASAP! Hvor mange film kan påstå at være så badass, at "The Dark Knight" ligefrem har modelleret sin egen ikoniske åbningsscene efter den? 

Powerful is what it is!


Eller skal man forvente skuespillere i trikot á la dette?

I det mindste triller jeg ikke rundt i en kørestol i den her. Men skaldetheden? Suk...


Eller er vi ovre i rendyrket TV-serieland for at undgå at lave "Night of the Living Dead VII"?

Zombier er sgu awesome nok - og jeg har kun hørt gode ting om "The Walking Dead" - nogen der ser det?


Lige meget hvad er projektet spændende. Og Teater Momentum er sådan bygget op, at de hver sæson har en kunstnerisk ansvarlig tilknyttet, samt tre faste skuespillere. Og de har netop offentliggjort den kommende sæsons spillere, hvoraf jeg forventer mig meget af især de to (den sidste kender jeg ikke). Steffen Nielsen har jeg ikke set spille, men han fik kæmpe ros for sin rolle som Doppler i forestillingen af samme navn (efter Erlend Loes roman) - forrige år interviewede jeg nogle unge, som nævnte den forestilling og hans præstation som den bedste oplevelse, de havde haft i teatret. Vægtige ord fra fremtidens teatergængere, hvis I spørger mig.

Og Christine Sønderris er en helt fænomenal ung actrice - jeg har efterhånden set hende i et par forskellige forestillinger, og det er min klare forventning og (mave)fornemmelse, at hun er et kæmpe, kæmpe, kæmpe navn om 10-15 år. Og forhåbentlig ikke kun i teaterkredse. Eller kun i Danmark. The kid's a genius!

Jeg er personligt en kæmpe-giga-monster fan af tværmedialitet (eller crossmedia eller transmedia eller whatever det hedder for tiden). Og jeg mener, at det er en kunstnerisk livsnødvendighed, at kunstformerne låner og lader sig inspirere af hinanden. 
Og hvis denne krog med filmgenrerne samtidig også betyder, at det lille odenseanske teater får fat i et yngre, mere filminteresseret publikum og lokker dem i teatret, kan jeg kun bifalde det og klappe i mine små, fedtede hænder (som i øvrigt ser sådan her ud fra tid til anden - bare fordi...).

Følg mig gerne på Instagram, hvis du lyster.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar